Hygge, hygge og mer' hygge

Min dag er blevet brugt med barn-syg-hygge, arbejdshygge i WorkshopCph, kreahygge og aftenhygge med veninde. Hvis man vælger kan der tilføjes hygge til alt og så bliver det meste faktisk hyggeligt. Jeg har fået lavet en masse forlæns og baglæns øreringe. Idag har jeg købt sølv- og forgyldt sølvstikker til dem alle sammen. Det ser så fint ud! Nu mangler jeg bare lige den sidste finish, som er bestilt hjem fra det store udland igår og så er de klar til salg i butikken og hvor jeg ellers måtte komme frem.
Jeg har også lavet nogen fine små armbånd som er perfekte sammen med andre armbånd eller alene. De kan pifte enhver kedelig dag op! Og hvem kan ikke bruge et lille pift?  Jeg er pjattet med dem! Jeg fik det "tykke" armbånd forleden i mit pennevennebrev og blev så glad for det, at jeg måtte ha nogen flere. Det er så blevet til 20 mere. Flere af dem kommer også til salg lige straks.
Lillebror gået kold på gulvet i WorkshopCph, det er hårdt at arbejde i butik!

Lækre perler. Det ligner næsten slik. Nok se men ikke spise!

Øreringe og armbånd.


Kommentarer

Populære indlæg