N-O-L-A Nola_

Jeg er træt med træt på. Det har været en fantastisk dag! Kl. 10.00 trådte Nola_ ind ad døren her på Amager. Vi skulle trykke skulle vi! Jeg havde fået gjort rammer klar og pakket det værste ferierod væk så der var plads til os og plads til at kreativiteten kunne blomstre. Nola_ havde på forhånd sendt mig to tegninger som jeg så havde fået ført over på serigrafirammer.
Jeg har en gang tidligere lært fra mig da Pernille var i praktik hos mig, men det er godt nok angstprovokerende at skulle vise sin passion frem. Hvad nu hvis hun ikke kunne lide det? Hvad nu hvis vi ikke kunne snakke sammen? Hvad nu hvis og hvad nu hvis min r** var spids. Åhhh alle de bekymringer til ingen verdens nytte! Det var vildt hyggeligt, vi kunne snakke om en masse og Nola_ kunne heldigvis lide at trykke. Hun kunne lide det så meget at hun allerede nu har sine smukke tryk til salg hos Smukt Brugt på Amagerbrogade. Jeg var så heldig at Nola_ lod mig vælge et tryk, jeg valgte det smukkeste med tre fjer i kobber, neonkoral og pastelkoral. I LIKE!
Så træt med træt på og virkelig glad efter en dejlig dag!



Kommentarer

  1. Jeg har fulgt jeres smugkig hele dagen på IG :) HOLD Op hvor er det bare blevet for lækkert! Jeg tror jeg ved hvad det næste tryk jeg skal have til mine vægge skal være.... Er vild med den sidste du viser i grønne nuancer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige den er til salg hos Laura og der findes kun den, så skynd dig at reserver den ;) Det har simpelthen været den hyggeligste dag!

      Slet
  2. Lyder som en skøn dag - og dejligt print :-). Det er så sjovt at trykke, er også vild med det :-)

    SvarSlet
  3. Åh så smukke fjer...
    Jeg glæder mig til selv at komme igang når det værste "efter ferie arbejds-stress" har lagt sig. Det er alt for inspirerende at se alle de fine ting i laver.

    Rie

    SvarSlet
  4. Det ser SÅ fint ud og hvor lyder det bare hyggeligt. Sjovt hvordan bloggeriet kan føre en masse ting med sig, og altid sjovt at møde dem som følger med på IG og blog live :-)

    SvarSlet
  5. Hjertelig tak for den skønne post :-) Jeg har slet ikke nået at opdatere endnu ;-) Det var bare den allerbedste feriedag jeg længe har haft - og alt det takket være DIG!!! Fantastisk at du spontant sagde ja til at lære mig at trykke og bare helt ukompliceret åbner dit hjem, og ja dig selv op til en "vildt fremmed" som mig. Du er den bedste læremester og jeg glæder mig vildt til lige om lidt at trykke et par mere.
    At Smukt Brugt også spontant havde interesse var prikken over i'et og jeg svæver stadig rundt som meget lykkelig :-D
    Tak skal du ha' :-*

    SvarSlet
  6. De er så smukke, de fjer! Og det er så smukt af dig, Camilla, at du tør - og har lyst - til at lære fra dig!
    Kh Pernille

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg