... in a box

I hele august og september skal jeg stå i to container sammen med 7 andre designere og kunsthåndværkere. For den uvidende person kan det lyde som en lidt trang og alternativ oplevelse. Men for mig og de 7 andre er det en oplevelse vi virkelig glæder os til, og glæder os til at dele med jer. Vi er blevet en del af Boxland ude på Carlsberg, og indretter de to containere til to top lækre pop up butikker med alt fra smykker til serigrafitryk, kobberstager, og andet boliginteriør. Det bliver drøn lækkert, hyggeligt og sjovt! Og så håber vi da selvfølgelig at vejret er med os!
Mine partnere in crime er Sirlig, Oh Deer Sister, Kreavilla, Fragment, Lykkebang og Hamide.



Vi vil rigtigt gerne gøre det muligt, for mange flere af Bloglands/Københavns kreative, at være en del af projektet Boxland. Vi har derfor - i samarbejde med arrangørerne bag Boxland - valgt at stable et Design/loppemarked på benene mellem de pop-up shops der fast ligger i Boxland.

Så er du kreativ og laver lækre ting du har lyst til at sælge - eller ønsker du bare at mødes med en masse andre bloggere og sælge ud af dit kælderguld - vil vi meget gerne se dig!
Det bliver i weekenden 31. august/1. september 2013 - begge dage fra 10-17. En almindelig udendørs stand koster 150 kr. pr. dag - og man kan leje et bord af arrangørerne for 50 kr. Standen kan deles af flere hvis man ønsker at gå flere sammen.

Du kan booke stand til marked i Boxland hos Niels på mail@boxland.dk - skriv "kreativt marked" og hvilken/hvilke datoer du ønsker at deltage.  

Kommentarer

  1. Wauw, lyder spændende - jeg skal da helt sikkert forbi og sige 'hej' og ikke mindst blive fristet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en knald god ide! :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg