HJORT

Som jeg skrev om igår, gav hjort nr 1 ikke noget sus i maven, og jeg hoppede ikke rundt i begejstring. Heldigvis kunne André rykke hurtigt, så idag kl 11.00 indfandt jeg mig på adressen og fik belyst en ny ramme med et nyt gevir. Jeg er så glad for resultatet, det er lige sådan det har set ud inde i mit hoved!
Jeg har lært en masse af min lille skuffelse. Bl.a skal jeg ikke tegne hvad jeg tror andre kan lide, jeg skal tegne hvad jeg kan lide. Det er jo netop i dén kreative proces at udviklingen ligger, og ikke i at prøve at tilfredsstille en masse ubekendte. Så fik jeg den med.

Jeg glæder mig til at få hjorten i ramme. Og så skal jeg finde et smukt sted til den, både her hjemme og nede i Workshop Copenhagen.


Hjorten er trykt på 308 g papir, i str 50X70 cm, selve trykket er 37X34 cm. Det kan trykkes i alle regnbuens farver!

For at tale om noget helt andet, så har jeg slået pjalterne sammen med Pernille fra by hornung, det er spændende, sjovt, udviklende, kreativt og mindst 1000 sommerfugle flakser i min mave. Jeg glæder mig til at kunne afsløre en masse mere! Vi rykker nu og vi rykker hurtigt! Vi er ind til videre kun på instagram, man skal jo starte et sted! Find os under navne byhornung&My

Kommentarer

  1. Allerførst: Wauw!! Og ja, det må være et ret godt udgangspunkt, at tage udgangspunkt i, hvad man selv kan lide.
    Jeg er SÅ spændt på at se, hvad jeres samarbejde byder på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det er så fedt at ha fundet en man bare udvikler sig sammen med! Det giver utrolig meget energi!

      Slet
  2. Er SÅ spændt på at se hvad I har fundet på! :-)))
    Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med dine sager, og glæder mig så meget til postmand Per kommer med mit tryk! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også selv top spændte, for et er det virker skønt når vi sidder sammen. Noget andet er om det virker i virkeligheden. Dit tryk er sendt idag :)

      Slet
  3. Hvor er den flot!! Du har fuldstændig ret...jeg er også typen der tænker over hvad mon de andre nu syntes om det, og kan de overhovedet lide det.....det begrænser en utroligt meget!! Derfor er det guld værd at have en samarbejdspartner, sådan en ønsker jeg mig også inderligt!
    Er meget spændt på hvad I har i ærmet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi tror vi har gode ting i ærmet :) og ja det er skønt med en partner til sparring!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg