Et lidt kedeligt indlæg

Jeg sidder med nogen rigtig dumme og kedelige overvejelser. Overvejelser jeg har fordi alting skal være effektivt og gå så hurtigt så service og kvalitet i den grad er lagt til side til fordel for kvantitet.  Her taler jeg om Post Danmark. Jeg er nu begyndt at sende ud i hammer dyre bog-pap-omlag hvor jeg folder tre lag pap  om trykkene. Alligevel præstere posten at knække, og bøje mine tryk. Det er rigtig dyrt for mig at trykke og  sende af flere omgange, så derfor kommer mine sommerferieovervejelser til at gå med om jeg skal sætte min porto op til det dobbelte for at sikre mig at jeg har råd til at sende flere gange, om jeg skal stoppe med at sende tryk ud i landet og så kun sælge fra butikker, eller om jeg skal fraskrive mig ansvaret når de har forladt min hånd da jeg bruger en formue på de dumme kuverter som så slet ikke giver noget. Det er så frustrerende at se hvordan mine tryk ser ud når de har været igennem Post Danmarks grove behandling. Alle tryk jeg sender afsted er lavet med glæde og masser af energi, den glæde og energi forsvinder lige med det sammen jeg ser at mine skatte endnu engang er blevet behandlet som affald.
Jeg er ked af at komme med dette sure opstød, men kunne mærke at det skulle ud et sted, og det var ikke ud over mine børn!
Kan i have en dejlig weekend! Vores skal gå med arbejde i Workshop Copenhagen og tur til Nordkysten.


Kommentarer

  1. Ja, det er så frusterende, når de ting man sender enten går i stykker eller forsvinder der i ingenmandsland mellem afsender og modtager. Jeg har hen ad vejen skiftet emballage, for hele tiden at gøre det bedst mulige.
    Måske du kunne sende i paprør? Det er i hvert fald en stærk emballage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har prøvet 3 forskellige papkonvolutter, og ind til videre er der ikke nogen af dem der har klaret mosten. Dem jeg sender nu pakkes i 3 lag papkassepap, ligesom når man får en bog fra bogklubben. Men heller ikke de kan klare det. :( Jeg må i tænkebox og finde det rette løsning for mig og mine tryk :)

      Slet
  2. Har du overvejet at sende i rør - og så pakke dem ind i silkepapir?
    Det er (så vidt jeg rent erfaringsmæssigt ved som tidligere medarbejder på et postcenter), den bedste måde at sende papirer afsted der ikke må krølles...

    Som jeg plejer at sige, jeg har set maskinerne massekrere de der sindssygt stærke papirsposer som ingen man ellers kun kan klippe over, og kommer det i klemme i en af gittervognene, så dør det også, så INTET emballage er nogensinde godt nok ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har overvejet det, og bliver måske nødt til at se på det igen, problemet er at jeg trykker på 300 g papir, og det er ikke voldsomt begejstret for at blivet rullet. Men jeg må tjekke op på rør-muligheder. Jeg ved dog at Anne Nowak sender sine tryk i rør og selv der har hun flere gange været ude for at trykkene er ødelagt når de når frem. :(

      Slet
    2. Jeg har netop modtaget et tryk fra USA i rør - og det var totalt ødelagt alligevel....

      Slet
  3. Imponerende de kan præstere at ødelægge dem! De er jo hårde som bare pokker!
    Mit fejlede intet, og selv manden er vild med det. Tak! :-)
    Og rigtig god weekend.
    Kh Connie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre Connie! Og dejligt at din mand også kan lide det! 1000 tak for din tilbagemelding! God weekend til dig også!

      Slet
  4. Det er bare så pokkers, og rigtig meget øv, hvis du ikke længere kan sende ud. Men forstår dig, jeg har aldrig haft problemer med dine tryk (ok, det lød mærkeligt..)papkuverterne er nået frem uden den mindste skramme eller ombuk, heldigvis.
    Rigtig god weekend til dig og dine Camilla Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at vide Mette :) Jeg tror også at de fleste tryk klarer den, men alligevel er det desværre en stor del som dør! Skøn weekend til dig!

      Slet
  5. Det er sku da også for surt, hvad med at rulle dem og sende dem i et rør.
    Jeg aner ikke hvad prisen er i forhånd til dine "dumme" kuverter, men måske en ide?
    Kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Se du bare bort fra min løsning, kan se at andre har samme ide:O)
      God weekend, håber du finder en løsning.

      Slet
    2. Hi hi, god weekend til dig også!

      Slet
  6. Har du prøvet at skrive "MÅ IKKE BØJES" på kuverten? Når de vil bruge så meget energi og besvær på at bøje en så stærk kuvert, så virker det nok ikke, men måske?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skriver det som regel, og hver gang fortæller den sure dame mig på posthuset at posten ikke skal rette sig efter det! nej det tror jeg på, men det er ikke en opfordring til ligefrem at knække konvolutterne. Jeg har endda været ude for at postmanden havde bukket en A3 kuvert for at få den ned i en postkasse!!! :(

      Slet
  7. Kan du måske prøve det der nye som hedder Swipbox? Måske er de ikke nær så hårdhændede... det er jo et mindre firma ; ) og nyt!! De har en hjemmeside!

    Problemet hos PostDanmark tror jeg også kan ligge i, at vi kunder selv smider pakker i deres bure, og sommetider kommer der måske en kunde efter dig, som smider en stor kasse oveni... Jeg stiller altid mine bogstavpakker i et sikkert hjørne, hvis jeg kan komme til det.

    : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem vil jeg da prøve at kigge på! Problemet er ikke når jeg aflevere dem på posthuset, der er de meget søde ved dem. Problemet er måden de sorteres på og senere puttes i postkassen :(

      Slet
  8. Sødeste Camilla

    Jeg forstår sagtens dine frustrationer, og selvfølgelig skal det kunne betale sig for dig at sende tryk ud.
    En fordobling af porto lyder voldsomt, men en mindre portostigning, så du får lidt ekstra i kassen til uforudsete hændelser, ville jeg synes var fint. Er det en mulighed?

    Hvor ofte sker det, at dine tryk bliver ødelagt? Det lyder som om det sker rigtig tit...
    Håber du finder en god løsning.

    STORT Knus Anne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg