Tilbage til middelalderen

Sådan føles det i hvert tilfælde. Idag er sidste dag i en hel måned hvor vi er online og på andre elektroniske dimser. Alt bliver pakket væk i aften, så når vi vågner i morgen 1. maj er vi gået analog. Vi må dog stadig svare telefonen. Og jeg har fået tilladelse til at tjekke min mail når ungerne er puttet.
Det er noget angstprovokerende at skulle melde sig ud for en stund. Men jeg er overbevist om at det er sundt og at vi får nogen rigtig gode oplevelser og erfaringer vi kan tage med på den anden side.

Der kommer til at ske spændende ting i maj og jeg glæder mig til at fortælle om det hele når jeg vender tilbage til 2013.

1. maj (i morgen) starter jeg som medlem af Workshop Copenhagen der ligger på Thorshavnsgade på Islandsbrygge. Det bliver virkelig spændende og jeg glæder mig til at arbejde sammen med en masse kreative og inspirerende mennesker! Hvis du er på Instagram så kan du følge Workshop cph lige her.

11. maj er der åbning af det nye Galleri Workshop Copenhagen. Så kom forbi kl 12.00 der vil være fest farver, søde mennesker og muligheden for at vinde en masse lækkerier.

Maj er også måneden hvor det bliver muligt at købe mine tryk hos Laura i Smukt brugt. Smukt brugt er en af mine yndlingsbutikker, og med de planer som Laura har for butikken skal jeg lade Dankortet blive hjemme når jeg fremover skal forbi. Der er forresten udsalg denne uge med.

Kære søde læsere, jeg håber at i bliver hængende selvom den næste måned bliver meget stille. Jeg glæder mig til at fortælle om vores analoge maj, jeg håber det bliver en succes og at vi lærer en masse, både om hinanden og nye ting fordi vi ikke isolere os med www og film.

Jeg tager stadig imod bestillinger af tryk, og får sikkert endnu bedre tid til at trykke nu hvor jeg ikke liiiiiige skal tjekke dit og dat!



Kommentarer

  1. Vi kommer til at savne dig online! Men jeg har stor respekt for initiativet og håber, I får en masse ud af det.

    SvarSlet
  2. Spændende måned, hurra og tillykke med alle de skønne nye ting. Kommer til at savne blogaktivitet :-)

    SvarSlet
  3. Pyha det er sejt - stor respekt!! Og held og lykke med alle projekterne :-)
    Glæder mig til vi høres ved igen :-)))

    SvarSlet
  4. Orv hvor spændende... Men altså, dine indlæg og ig'er bliver savnet!!!
    God fornøjelse med det, glæder mig til at høre dine erfaringer.

    Og FEDT med butikkerne!! Dine tryk er altså også bare alt, alt for fede. Har du mon forresten et sted du plejer at købe rammer selv?

    Kram

    SvarSlet
  5. Jeg synes det er SÅ sejt, men hvor er jeg glad for det ikke er mig ;) jeg kommer dog til at savne dine indlæg.. Så er det godt at jeg bare kan kigge på dine fine tryk på min væg! Når du "kommer tilbage" fra den analoge verden, så lover jeg at have sendt et billede og lavet et blogindlæg så du kan se, hvor fint de hænger herhjemme :) held og lykke med maj-måned! Glæder mig til at høre om det

    Klem Pernille

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg