Småkager med hakket chokolade og ristede mandler

Jeg har forsøgt mig med min første hjemmestrikkede opskrift, og jeg er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg fik en ustyrlig lyst til amerikanske chocolate chip cookies. Der var ikke lige nogen opskrifter som tiltalte mig, så jeg prøvede mig frem og sammensatte min egen ud fra de graviditeteslyster jeg nu har.

Jeg fik 8 store og 40 små kager ud af portionen.

250 g smeltet smør
200 g rørsukker
70 g brun farin
2 æg
300 g mel
60 g fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
3 tsk vaniliesukker
1/2 tsk salt
200 g hakket chokolade
100 g ovnristede hakkede mandler

Smelt smøret, sukker, smør og æg røres sammen. Mel, vaniliesukker, bagepulver og salt blandes i. De hakkede mandler og chokoladen blandes med dejen. Sæt dejen på bageplade med 2 skeer. Der skal være god plads da de flyder en del ud.
Bages på næstnederste rille, ved 185 C i 10-15 min alt efter str.
Så nu er der kager både til i eftermiddag og en masse er pakket væk til når lillebror kommer.

Opgradering:
Onsdag lavede jeg en portion mere.
Cookies v 2.0
Her havde jeg byttet fuldkornsmelet ud med alm hvedemel, dvs 360 g mel. OG så var der tilsat; Hakkede ristede mandler, hakkede valnødder, hakket hvid chokolade, hakket mørk chokolade og tranebær. ÅHHHHH MUMS for en mundfuld! Det var ikke sidste gang den version blev rørt sammen! Heldigvis har jeg stadig alle ingredienserne så der er til en hel omgang mere hvis også disse skulle slippe op.

Kommentarer

  1. Svar
    1. De blev også rigtig gode og desværre alt for hurtigt væk, så den der med at gemme kan jeg godt skyde en hvid pil efter :)

      Slet
  2. Årh mundvandet løber nu, og jeg får en voldsom trang til at styrte i køkkenet. Synd klokken er kvart i midnat - det går ikke at vække drengene. Men vi skal helt sikkert bage dem sammen i morgen. Det vil de elske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har bagt på de mest underlige tidspunkter her de sidste uger :)

      Slet
  3. Mmmmm bager småkager nu. MUMS.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så det godt på fb :) De ser lækre ud, du må lige melde tilbage om Lausts blev gode!!

      Slet
    2. Bedre sent end aldrig; Lausts blev vanvittigt gode.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg