Kage skal der til!

Nogen dage afspejler vejret humøret og idag er den klokkeklar! Min krop kan ikke særlig meget pt og alt er en prioritering. Så mindstemusen måtte blive hjemme fra børnehave og spises af med div Disney film. Efter jeg har lagt hele formiddagen er der dog lidt ro hos lillebror og jeg blev overtalt til at mindstemusen måtte bage kage, for som hun sagde "man bliver altså glad og rask af kage mor".
I sidste weekend var hun hjemme hos mormor og morfar og der lærte hun at bage en gammel familiekage, og hun kunne faktisk huske alle ingredienserne, så den fik hun lov til at bage.
Kagen hedder "Kirstens kage" efter min mors gudmor. Den pyntes normalt med glasur, kandiserede violer og syltede mandariner, men idag fik mindste lov at bestemme så mandariner blev udskiftet med sølvglimmer! Man er vel prinsesse!

Kirstens kage
3 æg
250 g sukker
175 g smeltet smør
125 g mel
1 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes luftigt, det smeltede smør tilsættes og der piskes endnu mere. Mel og bagepulver hældes i. Dejen piskes færdig og hældes i en smurt springform.
Bages ved 175 C i ca 40 min.
Pyntes med glasur, kandiserede violer og syltede mandarinbåde.


Kommentarer

Send en kommentar

Populære indlæg