Aaaarghhhh!!!

Det har været en af de aftner hvor det hele gik skævt! Ungerne råbte, jeg råbte, ungerne græd jeg græd. Ungerne fik kram jeg fik kram og nu er der ro i lejeren.
Tilbage sidder jeg med den dårlige smag i munden, den dårlige samvittighed over at være verdens DÅRLIGSTE mor og englen på den ene skulder som fortæller mig at det hele var min skyld, samt djævelen på den anden som bakker mig op i at de godt nok var ude på at drive mig forbi al sund fornuft!
Men lige meget hvad, jeg er den voksne, jeg er hende som ved, hende som har erfaring så jeg skal ikke skabe mig som en på 4!!
Det er ikke første gang vi går igennem sådan en aften, det er nok heller ikke sidste gang! Vi er tre damer med utrolig mange følelser, følelser som ikke bliver gemt væk men der imod vælter ud i ukontrolleret og ucensureret rækkefølge. Lige nu føles det som om vi har skændtes hele aftenen, men jeg får øje på uret og kan se at fra jeg første gang hævede stemmen, til de ukontrollerede følelser vældede ud, til vi krammede og faldt i søvn er gået 45 min. 45 min som lige nu er en evighed!
Jeg ville ønske at det var sidste gang! At jeg fremover kan være voksen, rummelig og overbærende! At jeg ikke længere skal råbe og skabe mig på samme måde som ungerne! Jeg ville ønske jeg kunne love det og overholde det! Men det kan jeg ikke!
Jeg vil derimod love at: Tælle til 10! Tænke mig om! Trække mig væk og se på situationen før jeg eksploderer sammen med dem!


Kommentarer

  1. Uhhh... har haft identisk samme eftermiddag her. To unger der lå ude på vejen og skabte sig over ingenting og stortudende råbte "min faaarrr" (Stig er ude og rejse hele ugen!). Da jeg endelig havde fået dem indenfor mistede jeg tålmodigheden totalt! Så jeg sidder også med dårlig samvittighed, på trods af et "jeg elsker dig, mor" ved sengetid.

    Og af helt "uforklarlige årsager" sker disse dage altid når Stig er væk... I wonder why ;) Men husk at en ny dag er lige om hjørnet!!
    Knus, H

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle
      Af hjertet tak! Det er fantastisk at have en lidelsefælde! Her er farmand også væk, og overskudet det samme. Stort kram til dig og ja i morgen har vi en ny dag!

      Slet
  2. Disse dage er ikke til at komme udenom, selvom de er hårde for samvittigheden er det også dem, der er med til at gøre os klogere på hinanden, selvom det ikke er rart for nogen, når vi føler at vi mister besindelsen.

    Hvis det kan trøste, så er det også meget lærerigt, for vi autentiske og viser vores børn, at vi ikke er ufejlbare og vi viser dem, at vi også har følelser og kan blive presset, samtidig er det vigtigste de kan lære, at selvom vi kan være sure og kede af det på hinande, så er det ikke værre end at vi altid kan blive gode venner igen :-)

    Fra en mor til en anden ... husk næste gang mens du tæller til 10... børn vil altid gøre det bedste de kan med de forudsætninger de har her og nu.
    MVH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rikke
      1000 tak for din kommentar!
      Det er forfærdeligt at midste besindelsen. Det er et sted jeg på ingen måde ønsker at komme ud! Men du har ret, jeg har også lært noget, lige nu ville jeg bare gerne ha været for uden og kunne sige at aftenen var forløbet lige efter bogen med hygge, godnatsang og kys. Jeg ville gerne ha gemt denne dumme aften til en aften hvor overskudet var der, men på den anden side, det er nok netop manglen på overskud der er roden til konflikten!

      Slet
  3. åhhh NEJ. Det lyder nøjagtig som min aften. Jeg har også råbt af min 5-årig, som fik tårer i øjnene og bare så ud som om hun tænkte: "Bare min far var her" :-( Og alligevel har hun oveskud til at være sød ved sin lillebror og putte ham lige som han kan lide det. Det er ikke rart, at blive så gal, men rart at høre, at min datter ikke er den eneste, der skal finde sig i en urimelig mor. Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh Mette. Og så er det ikke engang fuldmåne! Det virker som om vi er flere der har haft en af de aftner! Og som du skriver så klarer vores 5 årige at holde fokus og være de overskudsmennekser vi ikke kan være. En urimelig mor til en anden. Vi gør det bedre i morgen!!!

      Slet
  4. Selvfølgelig er du ikke alene Camilla. Det du beskriver tror jeg ALLE har gennemgået på et eller andet tidspunkt og i større eller mindre grad.

    Sker tit for mig.

    I går stod jeg nede i børneren med GIGA ondt i hovedet, og en dreng der nægtede noget som helst. Til sidst stod jeg bare og råbte af ham. Virkelig voksent. Stakkels dreng!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Anne. Tror jeg fremover vil give opmuntrende blikke til stakkels mødre som står midt i en NETTO scene! På gode rationelle dage ved jeg jo godt at alle har dårlige dage, men på dage som igår, der har jeg verdens mest umulige børn og jeg er verdens dårligste mor :) Håber du har fået det bedre idag! Hvis ikke så God bedring!

      Slet
  5. Gad vide hvor de har fået det fantastiske temperament fra!!! Mor

    SvarSlet
  6. Åh Camilla, sikke en omgang.

    Så længe du ikke tog den ene og slog den anden med, så klarede du det nok ret godt trods alt. Og jeg tænker, at følelser ikke er farlige - det ville være meget værre, hvis du altid var i samme humør og absolut intet kunne ændre ved dine følelser! For mig er se er det at være voksen ikke, at være i totalt kontrol, men at turde være sig selv overfor ungerne - også når man er flintrende tosset. Det kræver selvfølgelig en masse knus og snak bagefter.

    Håber du forstår hvad jeg mener - for jeg tænker egentlig bare, at hvis der altid er hygge, så er det netop, at det er uhyggeligt, for vi er mennesker og ikke skilpadder. Eller sten. Og man kan kende os på, at vi nogle gange bliver så vrede, at vi er ved at bide tungen over på os selv :-) Med tiden lærer vi forhåbentlig at være vrede på en konstruktiv måde, men hey, det er de 364 andre dage om året som tæller i "er jeg en god mor"-regnskabet. Tror du ikke?

    Knus og mange tanker
    tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh Tina! 1000 1000 tak. Så kloge ord, som giver utrolig meget mening! Jeg vil absolut ikke være skilpadde!
      Igår var en skøøøn dag med mine tøser, og mindstens svar igår da jeg sagde undskyld for at være en sur mor da hun skulle puttes var: " du var da ikke sur da jeg skulle sove, det var før jeg sov, da jeg sov var vi bedste venner igen". Tror jeg kunne lærer meget at mine unger som ikke bærer nag, men ligger bag sig med det samme og lever i nuet!

      Tak for knus og tanker!
      Camilla

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg