En dag som har affødt tanker

Min mor har været igang med at skrive en opgave, den skal afleveres i morgen, og jeg fik lov til at læse den igennem og komme med kritik og ros. Det er en afsluttende eksamen som familieterapeut.
Til sidst i opgaven har hun et sammenfattende citat af Jesper Juul som jeg tror kommer til at få betydning for mit eget moderskab.

”Børn har hverken brug for skråsikre eller perfekte forældre. De trives bedst sammen med rigtigt levende mennesker som ikke ved alt og er i stadig udvikling.”
                                                                                                               (Jesper Juul)

Tænk lidt over det. Vi skal ikke være superkvinder.
Det gør ikke noget hvis børnenes tøj ikke matcher, hvis aftensmaden består af havregrød 2 dage i træk, hvis godnathistorien blev en pixibog, hvis lørdagsudflugten blev til en film i fjerneren.
Det vigtigste er at vi ser vores børn. At vi ser og anerkender vores børns udvikling og følger den. At vi tillader os selv udvikling og ikke glemmer at vi er fantastiske kvinder med fantastiske muligheder! 
Hvis vi glemmer os selv, er der risiko for at vi glemmer vores familie.


Kommentarer

  1. Du har så ret Camilla. Og vi får sgu tit havregrød til aftensmad ;-) Jeg er ikke perfekt.

    Du laver altså de fineste tegninger. Ville ønske jeg kunne være kreativ på den led, men jeg KAN virkelig ikke tegne :-)

    SvarSlet
  2. Tak for jeres kommentarer! Dejligt i er enige!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg