Så sluttede julen på Amager

Idag var sidste juledag hos os og den blev kørt ud med manér! Det store danske fiskebord og citronmåne til sidst. Min far havde lavet de klassiske karrysild og rejesalat ( en familie hemmelighed fra min mormor), jeg havde selv lavet, fiskefrikadeller, fiskefileter vendt i grahamsmel, tærte med spinat, laks og mandler og københavnersild, GUF. Vi sluttede af med brødrene Prices citronmåne. Jeg siger bare; 500 g smør!

Pigerne fik for sidste gang nogen rigtig dejlige gaver, nattøj, disney klassikere, dukketøj og farver, og noget helt fantastisk julepynt som rammer lige i hjertet hos en 5 årig prinsesse. Aftenen er sluttet af med tur til vores lokale slik pusher også kaldet "Candy Prince", hvor vi gik lidt amok i bland selv og så hjem og putte i det nye nattøj i sofaen med ny film på tv'et. Tak for denne gang kære Jul, vi glæder os allerede til næste år! Nu vil vi se frem til lørdag hvor vi vil byde 2012 velkommen med glade forventninger og håb for et nyt og dejligt år!
Julekort/pynt importeret fra Japan. Det kan få et hvert pigehjerte til at banke lidt hurtigere!

500 g smør!
Til sidst vil jeg vise jer hvad jeg har lavet til min søster. Min søster har fået en symaskine, og så har hun arvet en masse bitte små ruller et eller andet fra vores mors 98 årige moster. Det holder altså ikke når man gerne vil lære at sy. Så jeg har broderet, for første gang siden 3. klasse, en nålepude med korssting. Denne har jeg monteret på en plexikasse og fyldt den med en hver syerskes bedste venner.

(Min bror fik en pude med tryk som jeg også selv havde lavet, glemte bare at få taget et billede af den, det samme med den pude jeg lavede til min søster, men de er fra Annes workshop så stoffet har været vist her før)




Kommentarer

  1. wauw super fin æske og fint med den broderede pude på toppen!! og ja man må jo kaste sig ud i lidt at hvert når det skal være helt rigtigt.... håber din søs blev glad for din gave til hende!!

    SvarSlet
  2. Hvor laver du altså nogle fine ting - håber din søster blev rigtig glad for den! Jeg bliver vældig inspireret af det du laver:-)

    /Gro

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer! Min søster blev meget glad for æsken, dte var lige hendes stil! Så det var al arbejdet værd! Dejligt at også jeg kan inspirere!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg