Kugleskør!

Jeg har haft krudt i rø**n idag! Har nået en masse, julehygge, julebag, rengøring, hængt billeder op (jeg tager billeder af det i morgen i bedre lys) og så har jeg lige nået at gennemgå julepynten. I morgen henter vi juletræ og næste søndag pynter vi det.
Vi har utrolig meget pynt til juletræet, sidste år lignede vores juletræ det fra Disneys juleshow, faktisk var eneste forskel at vores egern var stoppet med vat.
Jeg har 89 julekugler, mine piger har 11 og de får 2 mere i næste weekend så 102 er tallet for i år. Min søster har startet en skøn tradition. Lige siden den ældstes første jul har hun hvert år købt en ny julekugle til mine unger. På den måde vil de når de bliver 18 år, have 18 forskellige julekugler. Vi skriver ned hvert år hvilken de har fået. Allerede nu er det noget der bliver snakket om, at de skal have deres julekasse frem og hænge deres egne kugler på træet.

Jep den er top lækker kitch!



Den fine lille ugle har jeg fået idag af en som kender mig ret godt!

Kommentarer

Populære indlæg