Julegaver

Så er vi igang her hjemme. Det er faktisk første gang at vi er i så god tid at det rent faktisk er hyggeligt at lave julegaver. Vi har siddet hele eftermiddagen og pyntet og malet og hygget. Jeg kan desværre ikke vise hvad mine to skønheder har produceret, da nogen af modtagererne læser med på bloggen. Men jeg kan dog afsløre at disse bl.a. kan indgå. 

Billederne er lånt fra denne butik hvor vi også har købt ind til det store juleværksted! 
Jeg er virkelig den største julegris og kan slet ikke vente til julen står for døren. Da jeg var lille begyndte jeg nærmest at glæde mig til næste jul allerede den 25. dec. Nu er jeg voksen og begynder ikke at få kriller i maven før midten af maj. Der er dog en regel at vi ikke må snakke om jul før efter min fars fødselsdag den 18. okt. På tirsdag kommer julemusikken frem her hjemme. Vi skal nemlig have en hel måned til at genopfriske alle de fantastiske julesange inden dec. banker på.

Kommentarer

Populære indlæg