Elsker

Elsker. Et kæmpe ord! Men samtidig et ord der bliver kastet rundt, og ud til alle. Det kan være dybt og det kan være utroligt upersonligt. Min mand har idag været hjemme hos sine forældre for at fortælle dem hvor meget han sætter pris på dem og værdsætter det liv de har givet ham. Dette fik min søster mig mig til at tale om ordet elske. Vi har aldrig været i tvivl om at vi var elsket men vi har aldrig brugt det ord hjemme hos os, kun når det gjaldt chokoladekage ;) Men vi oplever mange som bruger det som en form for punktum for en samtale, en kliche, en floskel som bare skal siges lige meget om man mener det eller ej! Hvornår bliver det for meget, og kan man helt lade være med at sige det? Jeg elsker når min mand fortæller mig at han elsker mig, men tror jeg ville mistro ham hvis han skulle sige det hver dag eller efter hver telefonsamtale. Så hvad er det der er med ELSKE? Hvornår er det for meget og hvornår er det for lidt?

Kommentarer

Populære indlæg